Min terapeutiske tilgang…

 

Livet skal leves og ikke overleves

For mig handler essensen af terapi om at folde alt det liv, som bor inde i os allesammen ud. For mange mennesker er glæden og livsgnisten blevet lukket ned meget tidligt i livet således ar kronisk stress og emotionel smerte er blevet den nye normaltilstand. 

Derfor er jeg optaget af hvad din dybeste længsel og smerte er – både relationelt og i livet generelt.
Hvem du er i din essens og hvordan kan du leve livet endnu mere i samklang med dit hjerte og dit dybeste sjælspotentiale. 

Jeg arbejder holistisk med krop, sind og ånd og har et dybt relationelt fokus, da størstedelen af healingen sker i det relationelle møde.

I et terapeutisk rum kan du få støtte til det, som du ikke altid fik støtte til som barn og derfor nu kæmper som voksen.

Du kan blive set med kærlige øjne, så du en dag kan lære at se på dig selv med samme kærlige øjne og blive din egen kærlige forælder.

Jeg har desuden fokus på tilknytningstraumer samt det at være vokset op i en dysfunktionel familie med emotionelt umodne voksne og de følgevirkninger det kan give langt op i voksenlivet som for eksempel psykiske lidelser, skam, livsstress, manglende livsglæde og så videre. 

Terapi hos mig er til dig som ønsker, at få støtte i at leve endnu mere som en emotionel moden voksen som kan selv & co-regulere, sætte sunde grænser, tage ansvar for egne behov og række ud.

Jeg er ligeledes optaget af hvordan traumer kan nedarves gemmen generationer og hvordan vi i et terapeutisk rum kan få bevidstgjort de traumer som slet ikke tilhører dig.

For at få tilstrækkelig adgang til det ubevidste, som styrer store dele af vores liv mener jeg, at en integrativ tilgang er nødvendig. Samtaleterapi kan ikke stå alene hvis vi skal have transformeret vores indre smerte og udfoldet vores dybeste essens.

Spirituel krops – & Psykoterapi er til dig som:

  • Ønsker at udfolde dit sjælspotentiale
  • Ønsker at blive bedre til at sætte sunde grænser
  • Savner et rum hvor du kan være hele dig
  • Vil finde fred med din fortid og familie
  • Ønsker et bedre selvværd og mere egenomsorg
  • Ønsker at arbejde med nedarvede traumer fra slægten
  • Lider af stress, angst eller indre uro
  • Føler dig ensom, trist eller depressiv
  • Nemt kommer i konflikt med andre
  • Er vokset op i en dysfunktionel familie
  • Gentager de samme mønstre igen og igen
  • Er vokset op med emotionelt umodne forældre

Da jeg arbejder holistisk med krop, sind og ånd integrerer jeg metoder som:

  • Krops – & energiarbejde på briks
  • Terapeutisk olie massage
  • Musik
  • Tegneterapi
  • Drømmearbejde
  • 1:1 familieopstilling
  • Healing af indre barn
  • Kerne & essensarbejde
  • Åndedrætsterapi
  • Nervesystemsarbejde og vagusnerve øvelser
  • Kognitive – & Metakognitive øvelser