Mistet dine elektriske rødder?

Jorden er elektrisk ladet

Man kalder det grounding eller eathing når fødderne er i direkte fysisk kontakt med jordens overflade. Jorden er elektrisk ladet og fyldt med elektroner. Disse elektroner bliver absorberet gemmen dine bare fødder. Lægen Dr. Stephen Sinatra siger, at grounding svarer til at tage flere håndfulde antioxidanter, men i stedet får du det op gennem fødderne.

For vores fødder har mere end 200.000 nervetråde. Og måske er forklaringen på, at både mennesker og dyr har mange nerveender i fødderne, blandt andet at vi lettere kan optage Jordens energi. 

Intuitivt at kunne mærke hvad som er godt

Selv går jeg på bare fødder så tit jeg kan komme til det. Også før jeg begyndte at interessere mig for forskningen på området har jeg helt intuitivt kunne mærke den markante forskel det gør. Jeg bryder mig ikke om at have sko på særlig lang tid af gangen. Når jeg har gået i gummisko inde i København en hel dag er der sjældent noget bedre end at komme ud til vandet, smide skoene og gå med bare fødder i sandet. Direkte kontakt med jorden giver mig en dyb følelse af, at være forbundet med moder jord.

I 2023 går vi kun sjældent barfodet

Gennem tidernes morgen har vi mennesker gået, siddet og ligget på jorden, så vores hud har gennem evolutionen været meget mere i kontakt med jordens overflade. I 2023 går vi kun sjældent barfodet og sover heller ikke på jorden længere. Istedet bor og arbejder mange af os højt over jordens overflade i bygninger, som er godt isoleret. Det er ligesom blevet det nye normale og mange sætter ikke længere spørgsmål ved denne levevis.

Sand, græs og direkte kontakt med jorden skal man ofte spejde langt efter i en storby. Men selv hvis du bor på landet kan du godt gå rundt i gummistøvler en hel dag uden at være groundet hvis du ikke er opmærksom på de helsebringende egenskaber ved den direkte kontakt til jorden.

Kronisk inflammation

I 1960’erne gik vi over til at gå med plastic- og gummisåler og dermed isolerede os fra jordens elektrisk ladet og healende energi. Ifølge udenlandske forskere er der en sammenhæng mellem skiftet i skosåler og den stigning, der ses i antallet af sygdomme, der skyldes kronisk inflammation. Vi har en tendens til at søge komfort, så tit vi kan komme til det omend det er mest komfortable ikke altid er det klogeste valg når det kommer til vores helbred.

Grounding kan blive din healende wellness rutine

Ligesom vi drikker vand som det mest naturlige hver dag, bør vi også komme ud og røre jorden direkte hver eneste dag. For jorden gavner vores helbred langt mere end de fleste er opmærksomme på.

Studier viser, at dine hjernebølger går ind i et mere healende mønster, musklerne begynder at slappe af og over tid vil du generelt begynde at føle dig bedre tilpas, såfremt du fortsætter med rutinen, så ofte så muligt og gerne dagligt. Få mere inspiration gennem dokumentaren: The Earthing Movie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *